Der har altid eksisteret mange myter om, hvorvidt håndvask eller automatisk bilvask er bedst for lakken på din bil. Vi har derfor lavet et produkt, der sikrer, at du får den reneste bil, og samtidig skåner lakken mest muligt.
Hos os køber man bilvasktid, og du kan betale med poletter, som kan købes med dankort, kreditkort eller Mobilepay i vores poletautomat.
Vores vaskepladser har typisk 3 redskaber:
-
Fælgrenslanse eller en skumudlægger
-
Højtrykslanse, der anvendes til forvask, skumvask, renseskyl, varmvoks og pletfri efterskyl
-
Børste, som er lavet af 60 mm 100% vildsvinehår og står i en stålkasse med cirkulerende vand, hvilket sørger for, at børsterne altid er rene.
Vi har ikke noget tørreanlæg. Det er fordi, vi har noget super rent vand, du skyller efter med, når du afslutter bilvasken. Det har været igennem både et blødgøringsanlæg og et omvendt osmoseanlæg, hvilket tilsammen gør, at bilen kan tørre helt uden pletter og kalkaflejringer.
Hvis du har en bil med mørk lak, anbefaler vi, at du skyller grundigt af oppefra med 'pletfri efterskyl'. Det er ikke nødvendigt at gå bilen efter med en klud eller vaskeskind - den kan sagtens tørre af sig selv, uden at den får pletter.
Hos os udvikler vi hele tiden vores produkt for at sikre, at du får den bedste vaskeoplevelse. Senest har vi lanceret en skumudlægger, hvor du får mulighed for at sæbe hele bilen ind i et tykt lag skum, hvilket hjælper med at løsne snavs og insekter. Samtidig har vi, som de eneste på markedet, udviklet en 'touchless' funktion, der muliggør en vask uden børste, hvis du foretrækker det.